• Skip to content

hovedmenu

  • Aktuelle udstillinger
  • Kunstnere
  • Om galleriet
  • Kunstbøger
  • Tidligere udstillinger
  • Billedskole
  • Åbningstider og kontakt
  • Back
  • Et blik på Salling
  • Lille udstilling
  • Back
  • Henrik Scheel Andersen
  • Per Andersen
  • Konstantin Déry
  • Finn Have
  • Pontus Kjerrman
  • Finn Nygaard
  • Felix Pedersen
  • Roelof de Roo
  • Tine Schuman
  • Helene Stigel
  • Mette Vangsgaard
  • Sigurd Wendland
  • Back
  • Tine Schumann: Insel Lage
  • Analog og digital
  • Virtuel påskeudstilling
  • By og land
  • Horisonter

Galleri 2132

hovedmenu

  • Aktuelle udstillinger
    • Et blik på Salling
    • Lille udstilling
  • Kunstnere
    • Henrik Scheel Andersen
    • Per Andersen
    • Konstantin Déry
    • Finn Have
    • Pontus Kjerrman
    • Finn Nygaard
    • Felix Pedersen
    • Roelof de Roo
    • Tine Schuman
    • Helene Stigel
    • Mette Vangsgaard
    • Sigurd Wendland
  • Om galleriet
  • Kunstbøger
  • Tidligere udstillinger
    • Tine Schumann: Insel Lage
    • Analog og digital
    • Virtuel påskeudstilling
    • By og land
    • Horisonter
  • Billedskole
  • Åbningstider og kontakt

Forside

Henrik Marxen, Eskjær Gods, 24 x 24 cm, akvarel på papir, august 2019

Vi genåbner torsdag den 4.marts 15-18

Vi glæder os til at se jer igen

Der er nu besluttet gradvis lempelse af corona-restriktioner. Det betyder, at Galleriet kan genåbne – og det gør vi! Selvfølgelig stadig med respekt for sundhedssituationen. Der lukkes max 6 besøgende ind i det lille galleri og 9 i det store ad gangen. Det er ikke noget problem udover ved ferniseringer, så det undlader vi indtil videre.
Vi starter med en opdateret ophængning af den udstilling Et blik på Salling, der de seneste måneder er blevet voldsomt saboteret af corona, suppleret af en forsmag med enkeltværker fra galleriets næste, nye udstilling omtalt nedenfor:


Et blik på Salling

Oplev seks forskellige kunstneriske syn på Salling i akvarel, maleri, fotografi, mv.

Udstillingen er opdateret med nye værker

I udstillingen ses seks forskellige kunstneriske syn på Salling i akvarel, foto, maleri mv. Nyt blik og nye vinkler. Nok lægger Salling natur og motiver til, men udstillingen er generel, så alle vil kunne få glæde af den.

Henrik Marxen og Ebbe Marxen viser akvareller, flere af dem med arkitektoniske motiver.
Per Andersen har i tidens løb fotograferet mange steder i Salling, Fur og rundt i Norden. Til denne udstilling vises nye motiver med såvel landskaber som industri.
Roelof de Roo præsenterer landskabsbilleder og en smule bybilleder i magisk realisme, mens Felix Pedersen og Henrik Scheel Andersen kommer med nye udtryksfulde og harmoniske akvareller og oliemalerier af landskaber fra området.

I sidegalleriet vises virtuose sort-hvide og koloristiske akvareller, tusch- og blyanttegninger samt rumværker af Tine Schumann samt nogle værker af kunstnere, der samarbejder med galleriet, bl.a. nogle nye værker af Finn Have, og for første gang præsenteres tryk af den franske kunstner Jean Pierre Lescot, der viser fabulerende tegninger, og også for første gang vises oliemalerier af den norske kunstner Åsne Margrete Reiten.

….. så allerede ved genåbningen er der meget at glæde sig over. Senere i første halvår sker der en masse mere.

Lidt mere om udstillingen

Seks kunstnere viser forskellige kunstneriske syn på Salling i akvarel, fotografi, maleri mv., så når udstillingens titel er »Et blik på Salling« er det nok snarere nye blikke og nye vinkler. Der vises såvel landskaber som industri og hverdagsliv.

Galleriet præsenterer nye værker og enkelte gengangere af kunstnere, der tidligere har udstillet i galleriet, og de suppleres med spændende akvareller af to kunstnere, der ikke før har udstillet i galleriet.

Brødrene Ebbe og Henrik Marxen har i et par perioder haft ophold i kunstnerboligen på Jenle og er blevet inspireret af både Jenle og Salling til en række følsomme akvareller. De to har i mange år skabt kunst i forbindelse med deres arbejde som henholdsvis arkitekt og forfatter og underviser.

De er fascineret af landskabet og lyset i Salling, og de mange spændende gamle gårde og andre bygninger på halvøen. De har siddet i naturen i både sol og gråvejr og malet. Akvarellerne gøres næsten altid færdige på åstedet, og på den måde kan akvarellerne opfattes som en form for visuelle dagbogsnoter.

Scenografien, der danner rammen om Per Andersens fotografiske univers, er normalt det nordiske landskab, men i udstillingen i Jebjerg vises en række fotografier, der skildrer hverdagsagtige omgivelser fra Skive og omegn. Fotografierne er taget ved solopgang eller i skumringen og viser en gådefuld og universel tolkning: Det er motiver her fra området, men det kunne være hvor som helst i Danmark.

Roelof de Roo er dansk gift med en Sallingbo og har fritidshus her og kender området fra talløse besøg. Han præsenterer landskabsbilleder og en smule bybilleder i magisk realisme, mens Felix Pedersen, der stammer fra Skive/Durup og Henrik Scheel Andersen kommer med nye udtryksfulde og harmoniske akvareller og oliemalerier af landskaber fra området. Henrik Scheel Andersen har bl.a. malet en serie billeder fra Grynderup sø, der i midten af 1800-tallet blev afvandet, så området kunne bruges til landbrugsjord. Man har gennem en årrække arbejdet med at skabe et grundlag for at kunne genetablere søen og vådområdet omkring den. I 2012 blev projektet indviet.

Samlet viser udstillingen både det uberørte landskab og det menneskeskabte landskab eller rettere den menneskepåvirkede natur med mere eller mindre påtrængende industri og aktivitet. Nok lægger Salling natur og motiver til, men oplevelsen er generel uanset hvor man bor.


Tidligere udstillinger

Insel Lage
Tine Schumann

Fernisering lørdag d. 15. august 2020

Lørdag den 15. august kl. 11 og 12 afholdes udstillingsåbning på begge tidspunkter

Ny udstilling med værker af den tyske kunstner Tine Schumann. Vi har tidligere vist nogle af Tine Schumans tuschtegning/akvareller i udstillinger sammen med andre kunstnere. Denne gang bliver det en soloudstilling, og der bliver virkelig nyt at se. Både poetiske værker og barske og Tine lave en installation skabt til gallerilokalet. Den udvikles i dagene op til åbningen, så vi må vente med at vise billeder.

Tine Schumann siger om sine værker: ’De handler om forandringer i vores tid, og de beskriver ændringen i vores livsverden gennem netværk og teknologi. På mine tegninger føler jeg de sociale omvæltninger og den deraf følgende afmagt og længsel fra individet. De fortæller om isolering og nødvendigheden af medfølelse. Jeg udvikler fabler og dyrescenerier som metaforer for vores samtid’.

Vi er glade for at kunne præsentere en meget bevidst kunstner, der skaber værker, der både har høj kunstnerisk kvalitet og samtidig viser fabelagtigt teknisk niveau, og hvor der helt klart er store personlige følelser med i værkerne. Det betyder selvsagt, at de kan forekomme noget pågående, men ingen kan se værkerne uden at blive berørt og eftertænksomme.


TV: Claus Handgaard: Rapport fra overfalden, 60 x 40 cm, 2019
TH: Lars Heiberg: Purple Balloons, 80 x 60 cm, 2017, nr 1/5

ANALOG og DIGITAL
Nyophængning i lille gallerilokale

Udstillingen ’Analog og digital’ med værker af Lars Heiberg og Claus Handgaard, der er vist lige før ferielukningen, flyttes til det mindre gallerilokale mod gaden og præsenteres i lidt reduceret omfang, men stadig absolut seværdig. Mange har set den, og det bliver så fortsat muligt. I sidelokale vises også enkelte andre værker.

Udstillingerne kan ses til udløbet af september i de faste ÅBNINGSTIDER torsdag 15-18 og lørdag 10-13, og der er mulighed for at aftale åbning udover de faste tider.

Claus Handgaard og Lars Heiberg udstiller malerier og grafik, der er skabt med såvel traditionelle male- tegnemetoder som bearbejdede digitale udviklinger. 

Kunstnerne skildrer det private liv og hverdagen i almindelighed, ofte poetisk og fiktivt, men også realistisk.


Konstantin Déry: Baumstumpf im Schatten, 80 x 100

By og land

Oplev værker af fem danske og internationale malere
Udstillingsperiode 7. marts – 2. maj 2020

Kunstnerne skildrer by og land i mange forskellige stilarter fra koloristiske, figurative og abstrakte beskrivelser til magisk realisme. Galleriet har udvalgt dem for både at skabe en dynamisk forskellighed og samtidig vise, at store stilforskelle godt kan blive til en samlet helhed. Beskuernes fantasi bliver i hvert fald sat på prøve. Klik her for at se hele udstillingen.

De deltagende kunstnere er:
Konstantin Déry, ungarer med bopæl i Berlin med adskillige internationale udstillinger
Matvey Slavin, tysk-russer med bopæl i København. Har eget galleri der, og har i øvrigt udstillet især i Tyskland tidligere  
Roelof de Roo, hollænder, dansk gift, bor i Emmen Holland, Adskillige internationale og danske udstillinger
Finn Have, Odder og Mors. Stor udstillingsbaggrund og international berøring og erfaring, senest med kunstprojekt i Tanzania
Henrik Scheel Andersen, Jebjerg – også solid international udstillingsbaggrund, bl.a. fra Holland og Tyskland udover mange danske udstillinger, samt medejer af Gallere 2132.

Vi har åbnet en Virtuel påskeudstilling med bl.a. en række af galleriets egne kunstnere hele påsken. Du kan se udstillingen her.


Henrik Scheel Andersen: Østerstrand, 95 x 140 cm, olie på lærred, solgt

HORISONTER
Henrik Scheel Andersen & Knud Sørensen

Galleri 2132 åbner udstilling med malerier af Henrik Scheel Andersen og samme dag udgiver galleriet bogen HORISONTER med Henriks malerier og nye digte af Knud Sørensen.
Bogen er i stort format 24 x 29 cm og indbundet i afskåret stift papirhelbind. Malerierne er naturligvis trykt i farve. Bogen koster 240,00 kr og kan købes i galleriet. Det er muligt at få sendt bogen – forsendelse 75,00 kr, bestilling sendes til post@galleri2132.com.

Lørdag den 23. november kl. 11-15 i Galleri 2132

Både forfatter og billedkunstner er til stede ved åbningen. Der holdes korte taler, og forfatteren læser et par digte op, ligesom der bliver andre kunstneriske indslag.
Talerne ligger i starten, og de kunstneriske indslag starter kl 13.00. Galleri 2132 byder på en forfriskning undervejs.

Bogen er først og fremmest en hyldest til Limfjordslandet med referencer til Mors og Salling.
HORISONTER kan købes signeret på åbningsdagen. Herefter kan bogen fortsat købes i galleriet og hos boghandlere m.fl. Den kan også bestilles på post@galleri2132.com

Udstillingen er åben til 29. februar 2020. Torsdage 15-17 og lørdage 10-13; der er lukket mellem jul og nytår.


Gouache og pastel på papir, 29,5×21 cm Dedikeret: “Til Per, 16/1-97”

Kehnet Nielsen
Maleri

Fernisering torsdag den 9. maj kl. 17-19 

Forskellige private samlere har stillet både malerier og gouacher til rådighed for en salgsudstilling, der viser Kehnet Nielsen’s arbejde over adskillige år.

Galleriet har i det første halvandet års levetid præsenteret 10 solo- og gruppeudstillinger med vidt forskellige kunstnere og kunstformer. I maj og juni og lidt i august præsenteres værker af en af de rigtig store i dansk malerkunst.

Kehnet Nielsen (f. 1947) blev uddannet fra Kunstakademiet i København i perioden 1977-1982.

Kunstneren fik det store gennembrud i 1982 og var et centralt medlem af ’de unge vilde’ men Kehnet Nielsen har siden udviklet sit eget formsprog. Der er linjer til både store danske og internationale samtidskunstnere, men Kehnet Nielsen er sig selv. Han er først og fremmest maler. Har dog også lavet skulptur og træsnit. Bruger ofte lang tid til værkerne, og udfører i høj grad grundig gennembearbejdning af de enkelte motiver.

Motiverne spænder fra relativt genkendelige elementer til absolut abstrakt, dog ofte med antydet figuration, og altid med glød, indimellem mørkt, men altid med intensiv farvebrug. Det kommer til udtryk i både mindre og kæmpestore værker.

Kehnet Nielsen har deltaget i talrige nationale og internationale udstillinger. Har selvfølgelig primært udstillet rundt i Danmark, men også adskillige gange i Sverige. Derudover er det blevet til udstillinger i Tyskland, USA, Irland og Frankrig.

I tidens løb er Kehnet Nielsen blevet repræsenteret med væsentlige værker på adskillige museer, og han modtager i øvrigt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse, ligesom han er tildelt flere hæderspriser.

Fernisering torsdag den 09.05.19 kl.17.00 -19.00
åbningstider: torsdag kl. 15-18 og lørdag kl. 10-13 samt efter aftale

Udstillingen slutter lørdag den 24.08.19
bemærk: galleriet ferielukker torsdag 04.07 og åbner igen torsdag 08.08.

Udover udstillingen i hovedlokalet præsenteres nye værker af galleriets fast tilknyttede kunstnere i galleriets andet udstillingslokale. Disse ophængninger ændres løbende.


Phuc van Dang

MØDET – mellem mennesker…

Maleri – tegning – akvarel – foto forenes og fortolkes af tre kunstnere i galleriets store udstillingslokale

Udstillingen er den første nye ophængning i 2019 og fortsætter galleriets linje med at vise værker af tre kunstnere som har meget på hjerte. De tre kunstnere er kun 103 år tilsammen, så gennemsnitsalderen er ikke høj. Det er talentet til gengæld.

Vi håber at kunne medvirke til at udvikle deres forsatte karriere og er glade for at kunne præsentere noget ganske nyt i lokalområdet. Kun Anne Mie Bak Andersen har tidligere været vist i galleriet med enkelte værker.

Iris Bakker præsenterer store og mindre koloristiske tegninger og akvareller
Anne Mie Bak Andersen ser verden gennem en linse i spændende vinkler og former
Phuc van Dang viser sort-hvide værker med akryl på papir, lærred og væg

Udstillingens tema ’MØDET mellem mennesker…’ behandles på meget forskellig vis lige fra foto, hvor der vises mødet mellem mennesker – eller mennesker uden møde. Der er landskaber med himmel, hvor der er plads til at mødes. Der er tegninger med match fra Tinder, hvor nogle venter et kort møde, og andre håber at finde deres livs kærlighed, men møder vi egentlig hinanden rigtigt, når vi swiper igennem udvalget? Og så er der værker, der søger at se de sider af mennesker, der ikke altid ses med det blotte øje.

Samlet rejser udstillingen spørgsmålet: Ser vi overhovedet hinanden?

Udover den nye udstilling kan der i det mindre udstillingslokale ud mod gaden ses en ny ophængning af værker af andre af galleriets tilknyttede kunstnere.


cof

Årsskifteudstilling

Et bredt udsnit af de kunstnere, der har udstillet i løbet af det første år, og som galleriet fortsat arbejder sammen med, viser nye værker med et par enkelte gengangere.

På den måde bliver udstillingen en kavalkade over galleriets linje til nu med pejlemærker for fremtiden. Ambitionen er at vise nutidskunst med vidt forskellige udtryk. Det betyder, at publikum kan se maleri, grafisk kunst, akvarel, skulptur både i metal og i stentøj, keramik og foto. Det skal bemærkes, at vi på udstillingen kan præsentere nye arbejder af Torben Harder Rasmussen.


Sigurd Wendland Lyby 2017 fra Pleinair 2017

Sigurd Wendland

Det er med stor glæde, at vi kan indbyde fernisering på Sigurd Wendlands nye udstilling.

Sigurd Wendland har adskillige gange boet og arbejdet i Salling. Det har afstedkommet deltagelse i udstillinger i området. Senest har Sigurd Wendland i 2017 udstillet på Jenle og deltaget i Glyngøre Pleinair 2017 med udstilling på Glyngøre Kulturstation.

Mange vil nikke genkendende til landskaber og badebilleder, som Sigurd Wendland udfører i det fri foran motivet. På udstillingen vil der blive lejlighed til gensyn med denne del af hans værk.

Endvidere vil udstillingen rumme en række malerier udført på hans atelier, hvor han arbejder med modelbilleder og store kompositioner, hvor han tager arbejder med samfundskritiske og kønspolitiske temaer.


Torben Harder Rasmussen, Skrænter Fur

KUNST PÅ PAPIR – med nye arbejder af Torben Harder Rasmussen

Samt: Finn Have, Finn Nygaard, Henrik Scheel Andersen, Pontus Kjerrman, Felix Pedersen,  Tine Schumann, Pia Schutzmann, Mogens Hoff, Hans Berg, Jens Mathiasen, Ingvald Holmefjord,  Per Andersen og Anne Mie Bak Andersen

Galleri 2132 er udvidet med et ekstra rum, hvor der præsenteres ’Kunst på papir’. Udstillingen rummer fra maleri på papir over litografi til tegninger, akvareller, fotos og  plakatkunst. Den opdateres løbende.

Vi er glade for her fra starten at kunne præsentere værker af den nyligt afdøde lokale kunstner, Torben Harder Rasmussen. Der kan ses og købes både litografi, træsnit, tegninger samt en række forskellige koloristiske akvareller med motiver fra egnens natur.


Felix Pedersen, Landskab med grævlingegrav, 122 x 122 cm, olie på masonit

Hommage a Tom Thomson

Soloudstilling med værker af Felix Pedersen

Galleriets nye udstilling er en stor soloudstilling med nye malerier, akvarel/kridt billeder og tegninger af Felix Pedersen, en af galleriets fast tilknyttede kunstnere. Felix Pedersen vil være til stede ved ferniseringen.

Om udstillingen i øvrigt:                  

Felix Pedersen kalder sin nye udstilling for “Hommage a Tom Thomson” altså en hyldest i ære og respekt for den canadiske maler Tom Thomson, der døde i 1917.

Tom Thomson var medstifter af The group of Seven, som er den gruppe, der har stået fadder til den canadiske forståelse af landskabet. Man kan sige, at gruppens arbejde er en slags canadisk pendant til dansk guldaldermaleri. Gruppen var meget inspireret af nordiske kunstnere en generation før dem. Malere som Edvard Munch, Christian Krogh, Anders Zorn, Bruno Liljefors og danske malere som J.F. Willumsen, Vilhelm Hammershøj og Harald Giersing.

De canadiske malere bevægede sig ud i den vilde natur, ud i de store skove, op og ned ad floderne og henover de store søer i kano. Tom Thomson malede endda mange af sine små billeder ude i kanoen.

Malere som Peter Doig og den unge Kim Dorland står i dyb gæld til Tom Thomson, de er meget inspirerede af ham. De har begge malet kanobilleder som en hyldest til ham.

Nu er bolden fra Canada så rullet tilbage til Skandinavien, til Danmark, hvor Felix Pedersen har samlet den op og fører den frem til nutiden.

Som canadierne bevæger Felix Pedersen sig ude i naturen, vandrende, på cykel, i kajak eller i bil. Ikke for at stille sig op foran et motiv og male det, men med skitseblok for at indsamle indtryk, elementer, inspiration, som så i atelieret omsættes til et billede, et samlet konglomerat af indtryk.

Felix Pedersen udstiller som nævnt nye værker, men der er også enkelte ældre malerier, som aldrig er vist i området, men er taget med, fordi de viser og understreger kontinuiteten og sammenhængen med de nye malerier. Felix Pedersen er født og opvokset i Salling, og har siden han gik på Morsø Gymnasium malet og deltaget i et hav af kunstnergrupper og udstillinger. Han har søgt inspiration i store dele af verden, og er kommet næsten hjem, idet han i mange år har boet i Vorde ved Hjarbæk Fjord.


Se værker  fra  den tidligere udstilling: BORN TO BE ALIVE

Galleri 2132 © 2020MINIMAL

x