Henrik Scheel Andersen








Henrik Scheel Andersen (HSA) har i mange år været en meget væsentlig formidler af den danske landskabsmalertradition. Værkerne er figurative og udtryksfulde. Man kan se, hvad de forestiller. Penselstrøgene er sikre og bevidste, så de mange enkeltstrøg skaber et klart hele. Der er højt til himlen, der ofte er lysklar, men tit også har dramatiske skyer – og horisonten er vid. Værkerne rummer en mangfoldighed af stilfærdig tænkning, der viser kunstnerens kærlighed til landskabet, både det åbne og uspolerede, og hvor mennesker har sat deres spor. Bag de flot udførte motiver ligger ofte en vemodig undertone.
Han maler gerne ude i naturen, men tegner også skitser, der bliver udviklet og færdiggjort i atelieret. Malerierne er figurative og udtryksfulde.
HSA, født 1962, billedkunstner og tidligere lektor i billedkunst ved Læreruddannelsen i Skive, og har gennem årene ansvar for uddannelse af talrige billedkunstlærere – Henrik SA er billedmager. Lærred, papir og nu og da plade er den foretrukne basis forsynet med olie, akryl og akvarel og indimellem tryk. Landskab med flade enge, marker og kyststrækninger er i høj grad den væsentlige inspiration, men her på udstillingen kan der også ses andre motivkredse, dog altid med landskabselementer. Det kan være bunkers i sandet, strandgæster i leg eller afslapning, skov- og markbilleder med få eller ingen mennesker. Men også malerisk forfald og stilhed Det er natur stort set uden mennesker, men med klare spor af menneskeaktivitet og/eller resterne af dem.
Nok kan man se, hvad det forestiller, men værkerne er på ingen måde fotorealistiske. Penselstrøgene er sikre og bevidste, så de mange enkeltstrøg skaber et klart hele. Der er højt til himlen, der ofte er lysklar, men tit også har dramatiske skyer. Det lave land omkring Limfjorden og ved Vesterhavet/Fanø er gentagne motiver, sommer og vinter og derimellem. Værkerne er uden de store armbevægelser og venlige og imødekommende, men der er flere lag for eftertanke, overvejelse og nysgerrighed.
Landskabsbilleder er altid udsprunget af steder. HSA har steder. Faste steder betyder noget – tryghed, afslapning, ro, genkendelighed, og mange af stederne opsøges igen og igen. Det ses. Billedernes magi er, at de på et splitsekund kan udløse en masse oplevelser og følelser.
HSA har været kunstmaler i mange år i og udstillet adskillige steder i Danmark og nogle gange i udlandet, især Tyskland og Holland.
Udover billeder har han været inspirator til ’Plein Air’ i Salling, hvor danske og udenlandske landskabsmalere samles hvert andet år. Det er også blevet til bidrag til nogle bogudgivelser sammen med andre kunstnere, og et par fyrtårne er fællesbøger sammen med forfatter Knud Sørensen.
UDSTILLINGER
2019
Horisonter
2017
Glyngøre Pleinair
7 Malen am Meer, Kaiserbäder-Pleinair, Usedom, Tyskland
Forårsudstilling, FUGA, Brøndsalen, Frederiksberg, København
Art Herning, kunstmesse Herning Kongrescenter, 29-31 januar 2016
2016
CoBrA-rummet ved Sophienholm, Lyngby, København, april 2016, i samarbejde med Lyngby Kunstforening
Stichting Kunstvereeniging Katwijk, Plenair, Holland juni 2016
Kunst på Øland, Øland, Brovst, 30. sep-2. okt. 2016
Påskeudstilling Brønderslev, 24-28 marts 2016
Art Herning, kunstmesse Herning Kongrescenter, 29-31 januar 2016
2015
Tilstedeværelser, Glyngøre Kulturstation
Gruppeudstillinger
Påskeudstilling, Galleri Salling, Hjerk
Art Herning, kunstmesse Herning Kongrescenter
Art Copenhagen, kunstmesse, Forum, København
Kaiserbäder-Pleinair, Usedom, Tyskland
7 Malen am Meer, Galerie Fahrrad Burö, Berlin, Tyskland
7 Malen am Meer, Kunstverein Schwedt, Tyskland
2014
Nordischelandschaften, Museum Villa Irmgard, Heringsdorf, Usedom, Tyskland
Gruppeudstillinger
Art Herning, Kunstmesse Herning Kongrescenter
Art Copenhagen, Forum, København
Pleinair, Schöneberg, Galerie Fahrrad Burö, Berlin, Tyskland
Pleinair, Schöneberg, Galerie Rose, Hamborg, Tyskland
40 Jahre Kommunale Galerie 1974-2014, Berlin, Tyskland
Ordenes billeder – Billedernes ord, Morsø Kunstforening, Nykøbing Mors
MulThy-Mini, DET NY KASTET, Thisted
Udvalgte udstillinger
Kunstforeningen Limfjordens Censurerede Efterårsudstilling, Struer, 1999, 2000, 2001
MulThy-Mini, DET NY KASTET, Thisted 1999-2001, 2003-2006, 2013
Galleri Humlum Gl. Skole, 2007, 2009, 2011
Galleri Bastillen, Frederiksberg, København, 2008
Galleri Brænderigården, Horsens, 2010
Påskeudstillinger på Bratskov, Brovst, 2010, 2012
Dronninglund Kunstcenter, 2010
Galerie Wolfsen 2000, 2006, 2008, 2011
Galleri Salling, 2007, 2009, 2011, 2012
Art Copenhagen, Forum, 2003-2013
Art Herning, Kunstmesse Herning Kongrescenter, 2003-2012
Påskeudstilling Brønderslev 2013
Kaiserbäder-Pleinair, Usedom 2013
Komunale Galerie, Charlottenburg, Berlin, 2013
Galerie Rose, Hamborg, 2013